På Inferno er der uformelle rammer og rum til musikalsk udfoldelse. Barens experimentende tilgang til de serverede drinks afspejles derfor i det musikalske bidrag. Her kan tegnes lidt uden for stregerne og vi graver ekstra dybt i pladetaskens afkroge. Centralt er besøget af en pladeven, der er med til at sætte tonen for aftenen. Vi har kendt Mads så længe, at vi ikke længere kan huske, hvilket navn han havde, da vi mødte ham. Denne gang kalder vi ham Bare Mads, hvilket er noget af en underdrivelse. Det er ham, der står og smiler bag pulten, mens en almindelig aften langsomt bliver til en af dem, man først kommer hjem fra, når fuglene begynder at blande sig i samtalen. Et godt menneske med mistænkeligt mange navneskilte. Som en hemmelig agent, bare med lidt langsommere reaktionstid og en mission, der på mystisk vis altid ender i køkkenet.