På Inferno er der uformelle rammer og rum til musikalsk udfoldelse. Barens experimentende tilgang til de serverede drinks afspejles derfor i det musikalske bidrag. Her kan tegnes lidt uden for stregerne og vi graver ekstra dybt i pladetaskens afkroge. Centralt er besøget af en pladeven, der er med til at sætte tonen for aftenen. Molle Lux har ikke travlt. Han lader festen stå og småkoge, mens bassen langsomt finder vej ned i benene og videre ud i de dårligste beslutninger. Der bliver serveret groovy indiedance, minimal slowtech og akkurat nok psykedelisk sovs til, at væggene begynder at stå en lille smule forkert. Lux på etiketten, Molle Con Carne i gryden.